top of page

Et moderne og hyggeligt spisehus med cafe, takeaway og bogreol

Opdateret: 19. mar. 2021


Anne Jacobsen og Sofie Vestergaard Knudsen er navnene på to unge kvinder, der netop har åbnet Spiseriet, en moderne cafe og spisehus på Hadsundvej. VejgaardMagasinet har mødt dem for en snak om vejen fra projektet var på tegnebrættet til de for kort tid siden kunne åbne dørene til deres helt egen cafe og spisehus.


 

De to veninder, som har kendt hinanden siden skoletiden, havde i noget tid talt om at åbne en cafe sammen. Men det var aldrig drømmene, der styrede dem på vej mod målet. Til gengæld var det udvikling af koncept samt grundig research af alt fra målgrupper, indretning, leverandører, menukort og en masse andre ideer, der fyldte.



”Vi er typerne, der undersøger tingene grundigt, så vi ved, hvad vi har med at gøre, inden vi kaster os ud i det. Når så det er på plads, giver vi os selv lov til at drømme løs,” fortæller Sofie, der er den en af de to indehavere.


Da covid19 lukkede landet ned i marts måned, tog de to veninder, som var netop ved at færdiggøre deres uddannelser indenfor hhv. Markedsføring og Økonomi, et smut i sommerhus. Det meste undervisning foregik online, så her var en god mulighed for både at være sammen, studere og samtidig brainstorme på deres projekt.


”Kort tid efter fandt vi lokalerne på Hadsundvej. Her så vi masser af muligheder, hvorefter vi gik i gang med ombygning, indretning og dekoration af lokalerne. Vi var enige om at stemingen i rummene skulle være hyggelig og varm og få vores gæster til at føle sig velkommen. Vi fik farveprøver med hjem, fandt inspiration på Pinterest og fra oplevelser og rejser i udlandet og så var vi klar til at vælge vælge møbler, lamper og udsmykning,” fortsætter Sofie og Anne tager over:

”Et sted havde vi set en cafe med læsehjørne, hyggelige møbler og en reol fyldt med bøger. Den ide syntes vi så godt om, at vi også ville tilbyde vores gæster at sidde i fred og ro og måske læse en bog eller dagens avis. Lige nu er vi dog begrænset af restriktionerne omkring covid19, men det skal nok komme.”


Spiseriet holder til på Hadsundvej midt i

Vejgaard, tæt på bydelens aktive handelsliv.



 

Veltillavede færdigretter og superlækkert takeaway

”Vi har ansat to kokke og en kokkeelev. For selv om vi selv har mange ideer til retter og menuer, er det rart at vide, at det er erfarne og kompetente folk, som står for tilberedningen og laver de fleste ting helt fra bunden. Lige nu arbejder vores kok på at finpudse den julemenu, som vi vil tilbyde til mindre selskaber og foreninger. Vi har plads nok til at gøre det både coronasikkert og hyggeligt,” kommenterer Anne.


”Spiseriet er vel flere ting på en og samme gang. Her er en hyggelig cafe, men vi er også et moderne spisehus med a la carte serveringer. Men du kan også købe veltillavede færdigretter og superlækkert takeaway – og med tiden vil vi invitere indenfor til kulturelle arrangementer og meget mere. Vi er fyldt med ideer, og glæder os rigtig meget til at slippe dem løs for vores gæster,” afslutter Anne.


 




Se hvad Spiseriet tilbyder: https://spiserietaalborg.dk/

Spiseriet · Hadsundvej 33a, 9000 Aalborg · Bordbestilling på 2237 6484

Commenti


I commenti sono stati disattivati.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Mange tak for din interesse!

  • Facebook
  • Instagram

Find os på sociale medier og hold dig opdateret på

VejgaardMagasinet.dk

© 2021 by Vejgaard Magasinet

bottom of page