En dreng fra Nørre Tranders Vej

Jørn Utzon – barndom, skibe og verdensarkitektur

Før de berømte hvide skaller rejste sig over havnen i Sydney, var Jørn Utzon en dreng i Vejgaard. Han legede omkring Ny Vejgaarden, gik i skole på Klostermarksskolen, sejlede på Limfjorden og fulgte nysgerrigt arbejdet på Aalborg Værft. Barndomsårene i Aalborg satte spor, som fulgte ham gennem hele livet – og helt ind i nogle af verdens mest berømte bygningsværker.

Der er langt fra den røde murstensvilla på Nr. Tranders Vej 65 til det verdensberømte operahus i Sydney. Alligevel hænger de to steder tættere sammen, end man umiddelbart skulle tro.

For historien om Jørn Utzon og hans arkitektur begynder ikke først ved tegnebordet eller på en byggeplads i Australien. Den begynder her i Vejgaard – blandt åbne marker, hestevogne, værksteder og lyden af hammerslag fra Aalborg Værft.

Barndomshjemmet i Vejgaard

Jørn Utzon blev født i København i 1918. I 1925 kom han til Aalborg sammen med sine forældre og brødrene Leif og Erik. Familien slog sig ned på Nr. Tranders Vej 65, hvor huset dengang lå tæt ved en gård og med åbne marker i nærheden.

Da Vejgaard Lokalhistoriske Forening i 2005 fik mulighed for at tale med den aldrende arkitekt, huskede han stadig tydeligt livet på Nr. Tranders Vej. Han fortalte blandt andet om bønderne fra Nr. Tranders, der kom kørende ned ad vejen med deres hestevogne – og om de meget synlige spor, hestene efterlod på vejen.

Han huskede også, hvordan han legede bag Ny Vejgaarden i nr. 67. Her havde tømrer- og snedkermester Niels Petersen sin virksomhed, og stedet må have været et spændende område for en dreng med blik for materialer, former og håndværk.

Faderen, Aage Utzon, var skibsingeniør og arbejdede som direktør på Aalborg Værft. Han var samtidig en ivrig naturmand, jæger og lystfisker. Ved familiens hus hængte han 17 stærekasser op i træerne, og han tog ofte sine tre sønner med på ture i naturen.

En lokal fortælling går på, at Aage Utzon en dag gik op ad Nr. Tranders Vej sammen med sønnerne, et gevær og en udstoppet ugle. Turen gik mod Lomborgs Planteskole, og senere kunne man se dem gå hjemad med de nedlagte krager hængende som efter en rigtig jagt.

Dagdrømmeren på Klostermarksskolen

Jørn Utzon gik på Klostermarksskolen. Han var efter eget udsagn ikke nogen mønsterelev. Tankerne havde det med at vandre, og i stedet for altid at følge undervisningen sad han ofte og tegnede.

Netop tegningerne skulle senere blive hans vej ud i verden.

På et bevaret klassebillede fra Klostermarksskolen sidder den unge Jørn blandt en række drenge, hvis navne mange ældre vejgaardborgere vil kunne genkende fra lokalområdet.. Flere af skolekammeraterne huskede han fortsat, da Vejgaard Lokalhistoriske Forening talte med ham mange år senere.

Fritiden blev blandt andet brugt på Signalbakken. Om vinteren kunne bakken give fart under både slæder og ski, selv om turene ikke var helt ufarlige. En lokal erindring fortæller, at Jørn Utzon og hans storebror vakte beundring, når de susede ned ad skråningen på ski, mens de øvrige børn så til.

Han og faderen blev desuden klippet hos den lokale barbermester Magnus Pedersen. Det er små hverdagsminder, men tilsammen tegner de billedet af en dreng, der var en naturlig del af livet i datidens Vejgaard.

Værftet blev hans første tegnestue

Aalborg Værft fik stor betydning for Jørn Utzon. Som dreng fik han lov til at færdes på området og følge arbejdet i værkstederne. Her så han, hvordan en stor og kompliceret konstruktion blev til gennem tegninger, præcision, materialekendskab og samarbejde mellem mange forskellige fagfolk.

Hans far var kendt som en dygtig bådkonstruktør og udviklede blandt andet den særlige spidsgatter, som blev en ny generation af danske sejlbåde. Jørn undrede sig engang over, hvorfor faderen blev ved med at tegne på det samme skib. Svaret lød, at man altid kunne forbedre noget.

Den tanke tog sønnen med sig videre: En løsning behøvede ikke være endelig, blot fordi den allerede fungerede.

Aage Utzon var også med til at etablere søspejderne og tegnede særlige joller til dem. Jørn blev søspejder som 11-årig og tilbragte mange timer på Limfjorden. Havet, bådene, skyerne og de buede skibsformer blev en del af hans visuelle verden – længe før han tegnede de sejl- og skallignende tage i Sydney. Utzon Center fremhæver netop faderens arbejdsmetoder, skibsværftet og barndommens maritime miljø som afgørende inspiration for Jørn Utzon.

Efter Klostermarksskolen fortsatte han på Aalborg Katedralskole. Karaktererne gav ikke direkte adgang til arkitektstudiet, men efter en måneds optagelsesprøve blev han i 1937 optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Han blev færdiguddannet i 1942.

Fra Vejgaard til Sydney

Det store internationale gennembrud kom i 1957. Som blot 38-årig vandt Jørn Utzon konkurrencen om et nyt operahus ved havnen i Sydney.

Hans forslag var radikalt anderledes end de øvrige. De store, hvide tagformer lignede på én gang sejl, skaller og vinger og var i begyndelsen så usædvanlige, at projektet skabte både begejstring og diskussion. Den 29. januar 1957 blev Utzons forslag officielt udpeget som vinder.

Arbejdet på Sydney Operahus blev startet i 1959 og blev indviet i 1973.

Byggeriet blev en enorm teknisk udfordring. Utzon og ingeniøren Ove Arup arbejdede i årevis på at finde en metode, der gjorde det muligt at konstruere de store betonskaller. Men efter et regeringsskifte og voksende uenighed om økonomi og tidsplan forlod Jørn Utzon projektet i 1966. Operahuset blev færdiggjort af andre og åbnede i 1973.

Utzon nåede aldrig selv at se det færdige operahus med egne øjne. Men bygningen blev et af det 20. århundredes mest genkendelige bygningsværker og blev i 2007 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Årtier efter bruddet blev Utzon igen tilknyttet operahuset som rådgiver, så hans oprindelige tanker kunne få større betydning ved senere ændringer og renoveringer.

I 2003 modtog han som den første dansker Pritzkerprisen – ofte omtalt som arkitekturens Nobelpris.

Tilbage til Aalborg

Jørn Utzons karriere førte ham til Sverige, Finland, Australien, Kuwait, Spanien og mange andre steder. Men havet, værftet og barndommens Aalborg forblev en del af hans arkitektoniske bagage.

Derfor var det også naturligt, at hans sidste bygningsværk kom til at ligge på Aalborgs havnefront – tæt ved Limfjorden og det område, hvor han havde færdes som dreng.

Utzon Center blev skabt af Jørn Utzon i samarbejde med sønnen Kim Utzon og blev indviet i maj 2008. Centret er bygget omkring en beskyttet gård, blandt andet fordi Utzon fra sin barndom ved Limfjorden kendte til den kraftige blæst ved vandet. Bygningen blev hans sidste værk.

I forbindelse med arbejdet på centret sammenlignede Jørn Utzon modet bag Sydney Operahus med den pionerånd, han kendte fra Aalborg:

“Det er den typiske Aalborg-pionerånd, jeg kender fra værftet.”

Jørn Utzon døde i november 2008, 90 år gammel. Men forbindelsen mellem hans barndom og hans livsværk kan stadig opleves. Den går fra huset på Nr. Tranders Vej over Klostermarksskolen og Limfjorden til Utzon Center – og derfra videre ud til det hvide operahus på den anden side af jorden.

For os i Vejgaard er Jørn Utzon derfor ikke kun en verdensberømt arkitekt - Han er også vores egen Vejgaarddreng.

Utzons selvportræt, anvendt også som visitkort.