En dreng fra Hadsundvej

– barndom, butiksliv og besættelsestid i det gamle Vejgaard

Hadsundvej i Vejgaard

Vejgaard Lokalhistoriske forening har denne gang sendt os deres udgivelse fra 2010 om en person, der har betydet meget for foreningen, nemlig Svend A. Svendsen som var medlem af bestyrelsen fra foreningens start i 1997.

I 1880 flyttede urmager Svend Severin Svendsen ind på Hadsundvej 13 med sin hustru Anna og deres to børn. Her åbnede han værksted og butik ud mod gaden, og familien slog rod i det dengang landsbyprægede Vejgaard, hvor håndværk og handel gik hånd i hånd.

Sønnen Søren Peter Svendsen voksede op i huset, gik fire år i skole i Skolegade og blev konfirmeret i Nørre Tranders Kirke i 1902 – fordi Vejgaard Kirke først stod færdig i 1904.

Efter konfirmationen kom han ud at tjene flere steder, blandt andet hos sognefogeden i Sønder Tranders og senere på Cementfabrikken Rørdal. Men det stod hurtigt klart, at hans fremtid lå i handel frem for fast arbejde.

Handelsgenet

Søren havde sans for mennesker og forretning. Sammen med sin kommende hustru Marie rejste han rundt med tog om morgenen og gik derefter fra gård til gård for at sælge varer. Hun viste sig at være en naturbegavelse bag disken – når de mødtes sidst på dagen for at tage toget hjem, havde hun ofte solgt alt.

De blev gift i 1916 og købte i 1924 barndomshjemmet på Hadsundvej 13. Her åbnede de Vestjysk Trikotage i det samme lokale, hvor urmagerbutikken tidligere lå. Forretningen voksede støt, men konkurrencen var hård. En rival flyttede ind i nærheden og forsøgte at udkonkurrere dem ved at sælge under indkøbspris. Søren reagerede ved at sætte sine priser endnu lavere. Næste morgen var konkurrenten væk – og priserne kunne sættes op igen.

Påskedrengen

Den 16. april 1930 – en travl påskelørdag i butikken – blev drengen Svend A. Svendsen født.

Han voksede op hos Marie og Søren, som adopterede ham i 1940. De var da sidst i halvtredserne, men tog opgaven alvorligt og gav ham både tryghed og disciplin. Morgenkaffe og mad stod klar hver dag, men husets gadedørsnøgle fik han først på sin 18-års fødselsdag.

Skoleliv med stærke lærere

I 1937 begyndte han på Vejgaard Østre Skole. Dengang bestemte adressen skolevalg: børn på Hadsundvejs lige side gik på Vestre Skole, mens dem på den ulige side gik på Østre.

Lærerne satte dybe spor. Gymnastiklæreren Bach Sørensen stod for både sang og gymnastik og dannede et skolekor, der optrådte ved kirkekoncerter.

Naturfagslæreren Thomas Lyngby gjorde undervisningen levende med ekskursioner over Øster Sundby til Nørre Tranders. Matematiklæreren Juel Jensen inviterede elever med problemer hjem til ekstra undervisning efter skoletid. Her gik lyset pludselig op for Svend, og han huskede resten af livet lærerens karakteristiske afslutning: “Tak for i dag – og skrid så med dig.”

Klassebiledet fra 1946, hvor Svend A. Svendsen står ved nederste række fra venstre som nr. 2.

Arbejde før fritid

Som mange andre børn dengang arbejdede han efter skole. Han var bud for skrædderen, hentede og bragte varer mellem syersker i Vejgaard og Østbyen, hjalp i en rulleforretning og leverede service for en isenkræmmer.

Et uheld kostede ham et job: på vej gennem Langelandsgade blev han jaget af lokale drenge, væltede sin vogn og tabte nyvasket tøj i snavset. Tøjet blev vasket igen – og han blev fyret. Han gik også med Vejgaard Avis i Kildevældsvej-kvarteret. Betalingen var enkel: 35 aviser gav 35 øre.

Biografen og handelslivet

En vinterdag blev han spurgt, om han ville holde fortovet rent foran den lokale biograf, kaldet “Stalden”. Lønnen var ikke penge, men fri adgang til film – også dem børn normalt ikke måtte se. En af favoritterne var den svenske film Landevejskroen, som han så omkring 25 gange.

Hadsundvej var dengang et travlt handelsstrøg. Svend talte senere antallet af butikker mellem Nr. Tranders Vej og Hadsundvej 1: hele 53 forretninger – mod kun 27 i nyere tid.

Her fandtes alt: tre bagerier, tre slagtere, to møbelforretninger, kiosker, radioforhandler, bank, biograf og legetøjsbutik. Gaden var et centrum for både handel og socialt liv.

Leg, kvarterer og kampe

Byen var opdelt i kvarterer med egne tilhørsforhold – Lejbjerg, Glasværket, Grønnegade og Østbyen. Drengene udkæmpede regelrette slag på Signalbakken med kæppe som våben.

Sommeren bød på ture til badeanstalten “Kridten”, hvor børnene lærte at svømme fra broens lave ende til den dybe.

Krigens skygge

Den 9. april 1940 vågnede han til ordene: “Tyskerne er her.” Himlen over Vejgaard var fyldt med transportfly på vej mod flyvepladsen ved Rørdal.

Tyskerne beslaglagde både Afholdshotellet og Vestre Skole, og bydelen blev garnisonsområde. Svend lærte to unge østrigske soldater at kende, som han byttede sprog med – de lærte ham tysk, og han lærte dem dansk.

Troppeskibet M/S Wuri i Aalborg Havn.

Senere hørte han om troppeskibet M/S Wuri, der 17. august 1942 blev minesprængt sydøst for Hals Barre og sank på en halv time. I 1943 blev stemningen mere anspændt. Efter en modstandsaktion samledes folk i grusgraven – nu Skovdalen – til fællessang, mens tyske stormtropper marcherede gennem gaderne.

Hunden Nero

Efter indbrudsforsøg i forretningen fik familien en stor sort hund – Nero – en tidligere tysk krigshund. Først accepterede den kun faren, men efter en uge blev drengen også godkendt.

En vinter faldt Svend gennem isen på fjorden. Han holdt fast i hundens lænke, og Nero fik fodfæste og trak ham op – enten for at redde ham eller for selv at undgå vandet.

Ungdom og kærlighed

I 1948 var han i lære i London Magasinet og færdedes i en kreds af unge kontor-, bank- og butiksmennesker. Her mødte han en ung kvinde fra et revisionskontor. De blev forelskede – og holdt sammen resten af livet.

London Magasinet på Nytorv

Et liv med rødder i bydelen

Som voksen engagerede han sig i handelsforening, juleudsmykning, bestyrelsesarbejde og senere i Vejgaard Lokalhistoriske Forening, hvor han sad i bestyrelsen fra starten i 1997.

Når han selv gjorde status, var konklusionen enkel:

Han havde haft gode forældre, en god kone, gode børn, gode venner – og et godt liv.

Svend A. Svendsen 1930-2020

Butikken fra dengang - I dag holder Barberakademiet til i lokalerne.

Jørn Nielsen fra Vejgaard Lokalhistoriske Forening har ordet...

Min vej ind i historien

Vejgaard Lokalhistoriske Forening blev stiftet i 1997

På generalforsamlingen i Vejgaard Lokalhistoriske Forening i 2003, efterlyste formanden Kaj N. Pedersen personer, som ville hjælpe med arbejdet i foreningen.

Kaj N. Pedersen er stifter og var formand for foreningen fra start i 1998 indtil 2014. Bestyrelsen søgte personer, der havde kendskab til edb og som kunne hjælpe med de udgivelser, der hvert år fra foreningen blev sendt til medlemmerne.

Fra lærer til edb-ansvarlig

Jeg meldte mig til dette frivillige arbejde, fordi jeg havde tænkt mig at stoppe på arbejdsmarkedet. Jeg var gået på efterløn i 2001. I 25 år havde jeg været ansat på en skole, hvor jeg var både leder og lærer. Jeg stod for uddannelserne Produktionsteknologer og Laborantuddannelse. Skolen har skiftet navn flere gange, men hedder nu Professionshøjskolen, UCN, Campus for teknologi på Sofiendalsvej i Aalborg.

Jeg blev sat i gang med at lave udgivelser, hvor jeg fik hjælp af den øvrige bestyrelse. Det krævede en del arbejde, og jeg fik lavet to udgivelser i 2004. De to udgivelser er ”Glasværker i Nordjylland” og ” Købmænd i Vejgaard”. Ud over udgivelserne i A4 format, udsendes vores medlemsblad ”Posten”, hvert år. Posten bliver udsendt som optakt til den årlige generalforsamling.

Da skolen sendte bud efter mig i 2004, valgte jeg at blive genansat som lærer indtil 2009, hvor jeg stoppede i en alder af 70 år.

Masser af udgivelser om gamle Vejgaard

Da jeg havde lovet bestyrelsen, at jeg ville fortsætte med arbejdet på arkivet, fik jeg lavet skemaet på skolen sådan, at jeg kunne holde fri om mandagen.

Det blev til mange udgivelser, omkring 20 stk., med mange spændende historier. Den sidste udgivelse jeg skrev er ”Arne B. Christensens historie” udgivet i 2022.

Jeg har siden arbejdet med historier til VejgaardMagasinet, hvor vi takket være Bettina, som har ansvaret for indholdet i Magasinet, får fortalt om vores udgivelser (red.: hvilket VejgaardMagasinet sætter stor pris på).

I 2006 blev jeg valgt ind som suppleant i bestyrelsen i 2006, og bestyrelsesmedlem i 2011. Da Kaj N. Pedersen døde i 2014 blev jeg formand indtil 2016. Herefter overtog Mogens Christensen formandsposten indtil 2024. Jeg er stadig bestyrelsesmedlem og i dag er Jane JannaMary Larsen formand. I bestyrelsen arbejder vi sammen om de store projekter. Vi er et godt team. Vi er i dag 7 bestyrelsesmedlemmer, og der er plads til 2 suppleanter i henhold til vores vedtægter.

Vil du vide mere om foreningen

Har du interesse i at lære noget mere om din by, hvordan den har set ud, hvem der har boet i Vejgaard og hvordan bydelen har udviklet sig igennem de sidste 100 år o.m.a., så er vi i lokalhistoriske forenings arkiv og mødelokale, ovenover biblioteket, hver mandag fra kl. 9- 12.