top of page

Mere plads til bedre indkøbsoplevelser

Opdateret: 19. mar. 2021

”Rigtigt mange af vores kunder fortalte, at de var kede af, at vi rykkede REMA1000 fra Bymidten til Hadsundvej. Men det var et nødvendigt træk. Butikken var slidt, vi lå lidt for gemt og samtidig ønskede vi mere plads – både til kunder og varer.”


Ordene kommer fra Brian Mark, daglig chef og franchisetager i Vejgaards lokale REMA1000. Den nye butik er nu blevet mere synlig og nemmere at komme til for de mange lokale og pendlere, som dagligt kommer forbi den nye butik.




”Det er de nyeste tendenser. Butikker skal være placeret tæt på hvor folk kommer forbi. Det kan vi også se rundt omkring hos vores kolleger. Vi synes jo ikke selv, at vi er


flyttet særlig langt, men hvis man er ældre og ikke er helt så frisk til bens, kan jeg sagtens forstå, at det er en længere tur. Heldigvis er der stadig gode handlemuligheder


omkring Vejgaard Torv, så det skal såmænd nok gå.”

”Forleden kom et ældre par forbi for at handle og hilse på. De havde såmænd taget 12’eren fra Bymidten til Doravej, så vi fik en lille god snakog det var et herligt gensyn. Selv om der er mange folk gennem sådan en butik i det daglige, er der mange, man kender og genkender efter ca. ni år i Bymidten. Derfor ved vi også, at rigtig mange af vores kunder er fulgt med os hertil.”

”Da først beslutningen var taget, og byggeriet var gået i gang, lavede vi i samarbejde med indretningsgruppen fra vores REMA1000 bagland i Horsens en skitse med forslag til indretning. Vi ønskede så meget plads til vores kunder som muligt, så alle kunne holde god afstand. Det handler ikke bare om, at vi er midt i en pandemi. Mere plads skaber en bedre indkøbsoplevelse, det giver mere ro og selv om vi så må slække lidt på mængden af tilbudsøer, tror vi på, at det kan betale sig i det lange løb. Og indtil videre har vi kun fået positive tilbagemeldinger fra vores kunder på indretningen.”


”Men rigtig mange af varerne er placeret, som de var det i bymidten. For det første er vi jo alle vanedyr, men samtidig har REMA1000 gennem mange år undersøgt kundernes indkøbsvaner, så mange ting er ens i de nu 357 butikker her i Danmark, men den enkelte butik, som er styret og ejet af den enkelte købmand, bestemmer også en hel del.”


”Vi er ret gode til økologi, både fordi det er vores holdning, men så sandelig også fordi vores kunder, som ofte er børnefamilier og unge studerende, efterspørger det. Men også segmentet +50 forventer et stort udvalg af økologiske produkter – både ferskvarer og kolonial. Det er vi selv ret glade for, for vores hjerter banker for både økologi og dyrevelfærd – som samtidig skal være til at betale for helt almindelige mennesker. Vi kalder det Discount med holdning.”


”REMA1000 konceptet er ejet af et norsk familieforetagende, og i dag er det sønnen af stifteren, der er øverst i organisationen. Men i det daglige er det kunderne, som er vores øverste chef. Det er dem, som i sidste ende bestemmer, om vi bliver valgt til eller fra. Vi er også selv lidt af en familieforetagende her i butikken, for min hustru Lotte er også med, og vores ældste datter Mathilde passer butikken sammen med farmandhver anden weekend. De to yngste Sofie på 12 og Frida på 6 er ofte med på arbejde – især her under lockdown. Sofie drømmer om at få et arbejde her og Frida nyder bare at være med. Flere af kunderne siger ofte, at det er hyggeligt, når hun er med os på job. Vi skal have familielivet til at passe sammen med alt det her. Og det må ikke gå ud over børnene, at vi har valgt at leve vores drøm. Derfor bor vi i Hadsund tæt på min hustrus forældre, så vi altid har de bedste tæt på. Samtidig kan vi selv planlægge, hvem der er på job og hvornår – og turen frem og tilbage betyder god mulighed for at slappe af og lade op til enten job eller fritid.”


”Flere af vores ungarbejdere er fra lokalområdet. De er utroligt servicemindede og ansvarsbevidste – for det er gode folk, der bor her i Vejgaard. Og der er stor søgning til de forskellige jobs, vi udbyder. Jeg ville elske at ansætte dem alle sammen, for de ville alle matche fint med ideen om, altid at hjælpe kunden med at gøre indkøbsoplevelsen god. Vi ved også, at unge er stolte over at arbejde her. Det giver credit, når en nabo eller en skolelærer på besøg i butikken pludselig opdager, at det er et kendt ansigt, der betjener kassen eller sætter varer op.”




Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Mange tak for din interesse!

  • Facebook
  • Instagram

Find os på sociale medier og hold dig opdateret på

VejgaardMagasinet.dk

© 2021 by Vejgaard Magasinet

bottom of page