Googler man Stine Rex, dukker der omkring 870.000 hits op. Stort set alle har fokus på Stine og hendes løb, så VejgaardMagasinet tænkte; måske kan vi lokke hende til også at fortælle om lidt af det, der også har betydning i hendes liv.
VejgaardMagasinets udsendte møder Stine, mens hun sidder i en lun krog af sin Vejgaardstue med en kop dampende varm urtete og en klidkiks. Her sidder hun ofte i sine varme tøfler og funderer stille og roligt over sit liv …
- Vi bor tæt på de gode handlemuligheder, der er her i Vejgaard. Lige nu er jeg på vej hjem fra købmanden med dagens indkøb. Bagefter løber jeg ind til Nordkraft, hvor jeg er chef for 100 instruktører i DGI Husets fitnessafdeling. Og ja, så løber jeg også hele vejen hjem igen, nogle gange henter jeg ungerne på vejen, og så løber vi sammen resten af vejen. For os er det helt normalt, men jeg ved jo godt, at det kan virke lidt sært på andre.
Jeg tænker nok en smule anderledes
- Altså jeg tænker nok en smule anderledes end andre. For mig har det været nødvendigt, for jeg har altid været ordblind, og skulle kæmpe ekstra for at følge med i skolen. Så når noget var svært, fandt jeg bare på andre måder at løse tingene på. Jeg kunne ikke skrive en stil på 5 sider, så i stedet optrådte jeg med et teaterstykke. Sådan er mit hoved skruet sammen, jeg er lynhurtig til at finde på alternative løsninger – det er helt naturligt for mig.
- Måske tænker folk at det er en lynhurtig vagabond der her er på spil, for jeg ved ikke altid hvad jeg ligner. Men de må tænke hvad de vil, bare jeg kan komme ud at løbe.
Vender tingene på hovedet
- Dengang, da hele landet var lukket ned, og jeg ikke kunne arbejde, var jeg reelt bange for mit at job på DGI Nordkraft skulle forsvinde. Så fandt jeg på, at jeg kunne samle penge ind, så vi havde noget at stå imod med. Men det der med at etablere et løb duede jo ikke. I stedet løb jeg helt alene i 48 timer oppe i Fårup Sommerland – det vil sige helt alene var jeg ikke, for jeg blev konstant fulgt tæt af et tv-hold fra TV2Nord, som sendte det hele ud live som ren inspiration til andre om selv at gøre noget. Det blev en stor succes. Altså jeg er god til at vende tingene på hovedet, og slet ikke bange for at prale med det.
Stine elsker at aktivere andre til at gøre noget vildt. Her fangede vi hende i luften højt over Vejgaard sammen med sine to børn og en af deres kammerater.
Duer ikke til at sidde stille
- Jeg giver ikke bare sådan op, hvis jeg ikke kan følge den slagne vej, jeg finder da bare en ny vej. Og mine tanker har det altså bedst, når jeg er i bevægelse. Jeg kan ikke sidde stille på en stol og få ideer. Min krop har altid været min bedste ven, så det at bevæge mig, være aktiv og i bevægelse, har skabt ro og overskud til alt det, som var svært for mig.
Takkede pænt nej til specialklassen
- Jeg er vokset op i en lille by, Ulfborg i Vestjylland, og der var der ingen hjælp at hente, hvis man som jeg var ordblind. De tilbød mig en plads i specialklassen, men heldigvis støttede mine forældre mig i, at det skulle jeg bare ikke. Jeg var jo for pokker ikke dum, min hjerne kunne bare ikke finde ud af det der med at placere bogstaverne i den rigtige rækkefølge. Min far var selv ordblind, men den slags var tys tys dengang. Min mor hjalp mig med at læse og skrive, og samtidig støttede hun total op om mine mange skæve og skøre ideer. Heldigvis havde de ingen vilde forventninger til, hvad jeg skulle blive til – i stedet bekræftede de mig i at være den, jeg var.
Lavede englehop i baglokalet
- Efter skolen gik jeg på Handelsgymnasiet, og derefter fik jeg arbejde i en tøjbutik. Men det kedede mig, så hver gang jeg kunne se mit snit til det, forsvandt jeg ud i baglokalet og lavede englehop og sprællemænd – jeg måtte simpelthen bare bevæge mig. Min drøm var noget med sport, så jeg flyttede til Aalborg, hvor min lillebror studerede, og søgte ind på Trænerakademiet, hvor jeg i et helt år kunne fokusere på at træne og bevæge mig. Mens jeg var på skolen, tilmeldte jeg mig også mit første Marathon, og vandt! Siden har jeg deltaget i 50 af slagsen og vundet de 48 af dem.
Lange gåture med både snak og ro
- Bevægelse betyder alt for mig, det fylder hele mit liv. Det er der, jeg finder glæde, og der jeg finder ro og skaber overskud. Heldigvis har jeg total opbakning fra min familie. Vi, det er min dejlige mand og mine skønne unger, er næsten altid i bevægelse, når vi er sammen. Vi kan nemt bruge en hel lørdag på bare at gå langs stranden eller i en skov. 5-6 timer passer os alle helt fint. Nogle gange snakker vi, fortæller hinanden om vores oplevelser, får styr på de kommende aftaler – eller også går vi helt stille hver for sig.
Børn gør ikke som vi siger
- Altså børn gør jo ikke, hvad vi siger, de skal gøre. De gør det, som vi gør. Og vores børn er vant til at bevæge sig. Skal vi i haven, så kommer de med. Måske hopper de i trampolin, måske graver de – men de sidder aldrig inde og fiser den af med en skærm. For dem er det naturligt at bevæge sig, fx at løbe sammen med mig ned at handle. Det har de været vant til fra de var helt små, altså dengang sad de jo bare i babyjoggeren. Engang i børnehaven, hvor vi hentede dem i bil, var de total forbavsede og snakkede vildt meget om det til de andre børn, som jo ikke fattede, hvorfor det var så anderledes, for de blev jo altid fragtet frem og tilbage i bil.
Just do it
- Jeg er jo ikke den stille type. Jeg siger ofte højt, hvad jeg tænker. Mine børn synes nogen gange jeg er vildt pinlig, men det er helt ok - jeg er temmelig ligeglad, for det er sådan, jeg er. I det hele taget tænker jeg ofte over det urimelige i, at vi er så nervøse over, hvad andre tænker om os. Og det værste jeg ved er, når folk undlader at gøre det, de har mest lyst til fordi de ikke tror, det kan lade sig gøre. Så det er vel i virkeligheden min mission, når jeg underviser, motiverer og coacher andre. Det handler ikke om at blive den bedste og nummer et. Det handler om kaste sig ud i noget, gøre noget aktivt, handle – frem for at sidde og vente på, at der nok snart sker noget, som ændrer mit liv til det bedre. Men det gør der ikke. Det sker ikke automatisk, du skal selv gøre noget ved det. Og det første skridt begynder med, at du bare gør det – som de der Nike så fint udtrykker det.
-Selvfølgelig tænker jeg; ’for dælen Stine, hvad har du gang i!’ Det tænker jeg stort set hele tiden. Lige nu forbereder jeg mig fx til, som første danske kvinde udtaget til verdens hårdeste ultraløb i Dead Valley, USA, at løbe 217 km i op til 50 graders varme.
Jeg elsker at motivere andre
- Jeg elsker, når jeg møder folk på gaden og de fortæller mig, at lige netop det, som jeg sagde engang til et foredrag, gav dem det der lille skub som fik dem ud af starthullerne og i gang med noget, som nu bare giver så meget. Det behøver slet ikke at være noget med sport og løb, det kan lige så godt være alt muligt andet – bare det, at man flytter sig og kommer videre. Det handler ikke om at stræbe efter det perfekte, det handler mere om at finde det, som giver max tilfredshed, glæde og overskud.
Kom ud af starthullerne
- Der er ingen facitliste til dit liv. Det er først, når man ser sig tilbage, man kan se resultatet af det, man satte i gang. Man kan ikke lave en køreplan, hvor man på forhånd vælger, at ville få succes. Uanset hvor meget du analyserer dig gennem alle mulige fordele og forhindringer, aner du ikke hvordan det ender. Så mit bud er bare at sætte i gang, komme ud af starthullerne og videre. Ikke tænke så meget, og nogen gange går det helt fint, andre gange går det så ikke. Men så er der jo alt muligt andet, man kan prøve. Selv dårlige erfaringer kan være gode for noget. Og livet handler ikke om at score 12-taller og være perfekt.
- Jeg er ikke speciel god til det der med kunst og kultur. Jeg kan kigge billeder på et museum eller sidde i timevis og høre musik. I hele mit liv har jeg måske været i max 4 koncerter. Der skal være fart over feltet.
Vejgaard er bare skøn
- Måske er det også derfor, jeg elsker at bo i Vejgaard. Vi er jo alle ganske almindelige folk, vi er vidt forskellige og alligevel er der plads til os alle. I Ulfborg, den lille by hvor jeg jo kommer fra, hilser alle på hinanden, det er jeg vokset op med. Og sådan er det også her i Vejgaard. Vi er ordentlige, hilser på hinanden, smiler, vinker, tager en snak over hækken eller hos købmanden, mødes på vejen og spiller rundbold – det synes jeg er så vildt dejligt og fantastisk. Jeg handler også ind lokalt, for her er det meste jo. Bydelen udvikler sig, der er kommet spisesteder, små specialbutikker og det er nemt at komme rundt her, fine stier – både når man løber eller cykler. Dog kunne jeg godt tænke mig, at der var flere sikre cykelruter, når vores børn skal ind mod byen.
- Jeg drømmer om at lave et løbehold her i Vejgaard, hvor vi mødes en gang om ugen og løber rundt i vores skønne bydel, så vi kunne snakke, grine, dele oplevelser og samtidig får pulsen i vejret. Det må jeg hellere få sat i gang. Og jeg opretter da bare en gruppe på facebook for, som jeg siger: Nu ikke så mange tanker og analyser, bare sæt livet i bevægelse.
TIP! ”Stine Rex Sweateren” er designet af Stines veninde Katrine Bødker, der står bag brandet Skabagtig. Find strikkeopskriften på: skabagtig.dk
Comments