Et vindue åbnes i nummer 16, og Kirstens mor kalder sine egne kyllinger hjem. Aftensmaden venter og den lille familie skal samles. Men først skal Kirsten hjælpe sin mor med at dække bord i spisestuen. Brødrene har ingen særlige pligter, for husarbejde var på det tidspunkt kun noget, som piger havde brug for at lære.
Urtehaven var en stor hjælp til husholdningsbudgettet. Bemærk det frie udsyn til Signalbakken.
Alle mine kyllinger kom hjem
Lyden af glade børnestemmer fylder den stille villavej, hvor en lille flok venner leger. På den ene side af vejen står en pige og råber ’Alle mine kyllinger kom hjem’ til resten af flokken på den modsatte side. Vejen er ikke asfalteret, og der er heller ikke fortove.
VejgaardMagasinet har taget en tur i tidsmaskinen helt tilbage til året 1938 på Kildevældsvej, hvor der næsten ingen biltrafik var, hækkene var nyplantede og husene nybyggede.
Familien som flyttede ind på Kildevældsvej 16 i 1930. Kirsten med forældrene og brødrene Erik og Knud.
I flokken finder vi den 7-årige Kirsten Lissi Poulsen, hendes to storebrødre og deres venner fra vejen, som er Kildevældsvej, hvor Kirsten, hendes brødre og deres forældre bor i nummer 16, det store røde hus.
Mange år senere sidder VejgaardMagasinet sammen med Kirsten i hendes nye fine lejlighed på Trandershøje
Plejehjem, hvor vi har en hyggelig snak om at være vokset op i Vejgaard og om at være født og have boet i det samme hus på Kildevældsvej det meste af sit liv.
- Mor og far var usikre på økonomien ift. at flytte i eget hus, så derfor byggede de, så førstesal og kælder kunne lejes ud. Mine storebrødre. Erik og Knud, delte et lille værelse ved siden af køkkenet, og jeg sov selv på en divan i spisestuen. Det var trygt og hyggeligt, og vi manglede ikke noget.
- Det var helt naturligt, at jeg hjalp min mor i huset. Hun og jeg lavede morgenmad, men inden vi skulle i skole, måtte jeg hver dag rydde mine brødres legetøj op. De var nogle rodehoveder, men de elskede mig meget højt, og jeg blev rigtig forkælet.
Kirstens far, Jens Chr. Jensen, ved ”margarinebilen” som brødfødte familien i mange år.
- Vi måtte ikke larme, for vores far var overfølsom overfor støj. Han ville have fred og ro, når han kom træt hjem fra sit arbejde som chauffør på Margarinefabrikken Solo – og senere skulle arbejde i haven. Så vi opholdt os i køkkenet sammen med mor, og her gik snakken altid livligt. Hun syltede alt, hvad der kunne bruges fra haven. Vi var rimeligt selvforsynende med grøntsager, det skulle jo løbe rundt. Jeg husker tydeligt, når hun kogte bær - så var køkkenet fyldt med hvepse. Hun havde altid travlt med noget, hun syede også vores tøj.
Som ung pige var pige var Kirsten på sommerlejr i Skagen, hvor hun forelskede sig i Per, en ung flot bornholmer. På det tidspunkt, det var i 1949, var det almindeligt at arbejde som ung pige i huset i Sverige, men Kirsten fik – med hjælp fra Per – arbejde som ung pige i huset hos isenkræmmeren fra Nexø. Et par år senere, i november 1952, blev de gift, og installerede sig i to værelser hjemme i kælderen på Kildevældsvej, hvor lejeren var blevet sagt op.
- Med Per og jeg var det kærlighed ved første blik, så selv om det var småt med plads i kælderen, var vi glade. Og vi ville jo have børn, men jeg døjede med kælderluften. Derfor blev lejerne på førstesalen sagt op, så vi kunne overtage lejligheden der – og nye lejere kunne flytte ind i kælderen. Og så kom vores egne børn.
I lejligheden på førstesalen bor Per og Kirsten nu sammen med deres fire børn frem til 1969, hvor de flytter til en større lejebolig på Jyttevej.
Kildevældsvej var et skønt sted for børn at vokse op, men Kirstens far, som nu var en ældre herre på 80 år, var stadig lydfølsom, så de unge forældre skulle hele tiden tysse på dem. Derfor flyttede de fra Kildevældsvej, men valgte så at komme hjem igen i 1977. Faderen var død, og moderen kunne ikke bo alene i huset. Hun flytter derfor op på førstesalen, og Per går i gang med den helt store ombygning, bl.a. etableres et rigtigt badeværelse – tidligere havde der kun været små toiletter. Kælderen moderniseres, så tre af børnene, der nu er blevet teenagere, kan bo dernede. Den ældste datter flytter ind på førstesalen sammen med mormor, og Per og Kirsten i stueetagen.
- Der var så meget liv i det hus. Hele tiden havde vi besøg af andre unge i vores fine kælderafdeling, hvor der jo var egen indgang. Der holdt altid et par knallerter udenfor, de lyttede til plader i kælderen, lavede kaffe og smurte madder og der var tit venner, som overnattede der. Det var et skønt ungdomsliv. Efter mormors, altså min mors, død, boede de unge på skift i lejligheden på førstesal. Men de flyttede jo selvfølgelig ud af huset over årene, så fra 1990 er Per og jeg alene og bruger nu hele huset. Især Per var overalt med sin musik, sit værksted, PC’en på kontoret, og alle de mange kreative projekter, han altid havde gang i.
- Det har været et godt hus at bo i, men da jeg havde været alene i 10 år, var det også for stor en mundfuld. Så børnene og jeg blev enige om at sætte det til salg, og havde i et stykke tid fornøjelse af at modtage en hel masse søde fremmede folk, som nysgerrigt kom og kiggede på huset. 33 fremvisninger blev det til på fire uger. Mit største ønske var, at det blev en familie med børn, som kunne bo her og fortsat skabe liv på Kildevældsvej 16, selvom det nok ikke længere er trygt at lege på vejen med al den trafik, der jo er nu.
Helga & Søren med børnene Andrea og Philip.
Nye beboere på Kildevældsvej 16 version 2.0
Kort tid efter salget tog en ny familie huset på Kildevældsvej i brug. I første omgang, og med hjælp fra håndværkere, vil man selv renovere nænsomt med stor respekt for tidligere tiders håndværks- og kvalitetsmæssige dyder. VejgaardMagasinet har talt med de kommende beboere Helga og Søren, som sammen har børnene Andrea og Philip.
- Vi forelskede os i huset for flere år siden, mens vi selv renoverede hus i Thorsgade. Det solgte vi så, men ville meget gerne blive her i Vejgaard, så da drømmehuset blev sat til salg i en udbudsrunde, slog vi til – og var heldige.
- Vores datter går på Vejgaard Østre Skole, og vores søn, som lige nu går i børnehave, skal også gå der på et tidspunkt. Vi kender jo Vejgaard, vi handler her, børnene går til fritidsaktiviteter og så er bydelen jo så dejlig tæt på centrum.
Lige nu bor familien i lejlighed, hvor de venter på at huset på Kildevældsvej 16 bliver færdigt og klar til indflytning – forhåbentlig omkring jul.
Comments