Sidste udekamp i foråret 2021 var i Aabenraa, hvor ialt 30 spillere + forældre og søskende var med på bustur. Det var samme dag som Danmark mødte Wales til EM, og da kampen ikke kunne ses i Aabenraa´s klubhus pga corona, måtte der tænkes alternativt - så kampen blev set under en vejbro, med projektor og strøm fra bussen.
En succeshistorie der begyndte allerede i 2006
På en solbeskinnet eftermiddag lige i begyndelsen af skolesommerferien møder VejgaardMagasinets udsendte op med optageudstyr og notesbog. MÅLET ER AT MØDES MED EN LILLE HÅNDFULD FOLK FRA VEJGAARD BOLDKLUBS U15 HOLD OG HØRE LIDT OM, HVORFOR DRENGENE FRA 2006 ER BLEVET SÅDAN EN STOR SUCCES.
Allerede uden for klubhuset summer det af aktivitet. Dagens fodboldskole er netop overstået, og på de deltagendes begejstrede stemmer kan man høre, at det har været en aktiv dag.
Indenfor bliver jeg mødt af Lars, John, Sebastian og Frederik. Lars, med efternavnet Hummelshøj, er holdets koordinator - det er ham, der sørger for at alt det udenfor banen spiller. John, som også hedder Luther, er en af trænerne på holdet, og Sebastian Bonderup og Frederik Heltboe Sand er begge spillere.
De fortæller alle begejstrede om fodboldglæde, sammenhold, udfordringer og udvikling.
Lars:
- På vores U15 hold har vi samlet omkring 40 spillere, så vi kan nemt danne to 11 mands hold. Det er ret unikt, mange andre klubber kan end ikke mønstre et helt hold, så vi er i en luksussituation.
John:
- Der møder sjældent under 30 mand op til træning, og det gør det bare sjovere for alle at være med. Det er også selvforstærkende, for hvis der er for få spillere på et hold, bliver det aldrig rigtig sjovt. Det hører vi både fra spillerne og deres forældre. Det at vi er mange – både spillere, forældre og trænere – betyder altså noget.
Lars:
- Vi har noget her i Vejgaard, der er et specielt sammenhold. Vi skal aldrig lokke forældrene til at deltage og være aktive; de gør det helt af sig selv. Andre klubber mister spillere omkring 14-15 års alderen, men her kommer der flere til. bl.a. drenge fra andre klubber, som savner at spille i en større sammenhæng.
Sebastian:
- Jeg bor i Klarup, og har spillet der. Men jeg savnede udfordringer, og så kom jeg her til Vejgaard. Ingen problemer i det, der er jo mange spillere som kommer fra andre klubber i området både fra Gistrup, Chang, KFUM, Freja, Nørre Sundby, Vestbjerg og så selvfølgelig Klarup.
Lars:
- Der må gerne komme flere spillere til. Lige nu er vi på kanten til at kunne etablere et ekstra U15 hold under U15. Men vi gør altså ikke noget aktivt for at skrabe spillere til os. De kommer helt af sig selv, ser at niveauet er godt og at vi støtter hinanden og har et stærkt sammenhold.
Frederik:
- Vi er af sted til kampe hver eneste weekend – stort set. Det gælder begge U15 hold, og vi spiller rundt omkring i hele Jylland. Vi støtter hinanden, når vi tager ud. Uanset hvilket hold der spiller, kan der sagtens være tilskuere med fra resten af gruppen – både spillere og forældre. Og vi kører gerne langt for at følge hinandens kampe. Det booster kampånden.
Lars:
- Nogle gange kører vi langt for at spille, og generelt bliver det til mange kilometer på en sæson. Bare i juni måned har vi kørt 1400 km til udekampe. Sidst var vi i Aabenraa – her var der 30 drenge afsted, men kun de 14 af dem, skulle spille. Der var også forældre med, så vi havde lejet en stor bus. Men ellers bliver der kørt i privatbiler.
John:
- De her drenge træner op til tre gange om ugen plus kampe i weekenden. Det kan godt give nogle udfordringer på hjemmefronten, når man er træner som mig. Men jeg har trænet det her hold siden de var fire år, så jeg kender dem og lægger gerne en masse tid og energi i det. De udvikler sig både som spillere og som mennesker, det bliver til venskaber – og venskaber smider man ikke bare ud fra den ene dag til den anden.
Lars:
- Det er hele gruppen som lærer af hinanden. Der er et fantastisk sammenhold, ikke noget jeg har oplevet andre steder eller hørt om fra andre. Holdet har fire trænere tilknyttet, men i den bedste af alle verdener var vi flere – det er jo altid godt at have backup, nogen til at tage over, hvis man som træner skal et eller andet.
John:
- Jeg har selv en søn på holdet, og min datter kan godt finde på at brokke sig, når der bliver for meget fodboldsnak. For selvfølgelig fylder det meget i ens hverdag – men det giver jo også meget.
Sebastian:
- Til træning arbejder vi med alt muligt forskelligt, både det tek-
niske som driblinger, skud, afleveringer og så det taktiske, som kan være ift. til de kampe vi enten skal spille eller har spillet. Det styrer vores trænere suverænt. De holder øje med os, hvordan vi udvikler os, hvor der skal sættes ind og arbejdes mere intenst med noget. På den måde bliver vi fortrolige med det hele, og dermed også klar til at bruge det, når det virkelig gælder.
Frederik:
- Vi evaluerer de spillede kampe til træning; hvad gik godt, hvad kunne være gået bedre – og så træner vi de enkelte områder, som skal forbedres. Altså både det som gik godt, og det som gik knap så godt. Det hele er jo med til at udvikle os som spillere.
Sebastian:
- Det lyder måske af meget med træning tre gange om ugen, men det er 1,5 time pr gang. Det går stærkt, så der er også tid til andet - altså venner, skole osv. Men selvfølgelig træner man også med sig selv, spiller med vennerne i fri-
tiden; det er jo fodbold, det er vi jo vilde med.
Frederik:
- Det ligger jo til os at være bevidste om, at ville være bedre. Så selvfølgelig bruger vi også vores fritid til at spille bold, snakke bold osv. Men alt det med at holde sig fit for fight, spise ordentligt og slappe af og hvile sig, bare gøre ingenting og lade kroppene regenerere kan godt være en udfordring. Fx når man kommer hjem fra kamp eller træning, så smider man sig ikke lige foran en skærm … jeg kan fx sagtens finde på at slå græs bare for lige at komme ned i gear.
Lars:
- Vi træner året rundt – altså også om vinteren. Det er en stor udfordring, vores græsbaner er lukket fra oktober og frem til foråret, så vi savner en kunstbane. Men så må vi ud at låne og leje.
John:
- Sidste vinter trænede vi en del i Gistrup, men vi kunne først komme til at træne, når de selv havde forladt banen – og så kunne klokken nemt blive sent inden man var hjemme igen. Så en kunstbane står højt på ønskelisten.
Frederik:
- Vi har prøvet at træne på de gamle baner, hvor der er grus. Men det er slemt, især når der sker skader. Så er det ikke særlig sjovt. Heldigvis er Lars god til at finde plads til os rundt omkring.
Lars:
Det med at holdenes navne begynder med et U er blot for at vise, hvor gamle spillerne er, hvilke årgange de er. I dette tilfælde er det så U15 og drengene er fra 2006. Så det handler ikke om, at man skal have et bestemt niveau eller talent for at spille hos os. Spillerne bliver fordelt, så alle kan være med. Det er heller ikke et krav, at man skal møde op til alle træningerne – vi arbejder ikke med pres her, det handler om lysten til at spille fodbold.
Der mangler aldrig forældre, der vil hjælpe til. Nogle gange er der ligefrem for mange biler.
Selv til hjemmekampene er der mange forældre med, osse selv om deres børn ikke nødvendigvis er at tælle blandt spillerne på banen.
U15-holdet fra Vejgaard Boldklub.
Comments